Tilkøring af cylinder

Når du har monteret en ny cylinder og/eller stempel skal det køres til, så den ikke overbelastes eller sætter sig. Her får du to udgaver til tilkørsel, hvor forskellen afhænger af typen af cylinder. Det skal du bruge uanset cylinder:

  • Semisyntetisk eller fuldsyntetisk 2-taktsolie (hvis der er katalysator på din scooter, frarådes det at bruge fuldsyntetisk).
  • Bland din benzin op så den er den % du vil køre med normalt. Altså mellem 2-3% og ikke mere end det, da for meget olie ikke giver smøreeffekt, men blot en hurtigere slidt motor.

Hvis du ikke ved om din cylinder er af støbejern eller aluminium, er tommelfingerreglen: Standard op til sportscylinder er støbejern, mens semi-racing og opefter er aluminium. Er du i tvivl kan du tjekke det ved at sætte en magnet på cylinderen. Er den magnetisk er det støbejern.

Fremgangsmåde for støbejernscylinder

1: Sørg for at din dyse i karburatoren er lidt større end hvad du regner med at køre med.

2: Start motoren og lad den varme op. Tag derefter en stille og rolig tur på ca. 50-60 km. Her giver du ikke mere end 1/3 gas.

3: Når du har klaret de første 50-60 km, må du begynde at give lidt mere gas. 1/2 gas i ca. 150 km hvor du med jævne mellemrum giver den fuld gas i 3-4 sekunder.

4: Nu må du begynde at give den mere gas. Dog skal du stadigvæk passe på med bundgas i alt for lang tid af gangen. Kør stadigvæk med 1/2 gas, men nu begynder give bundgas i ca 10 sek ad gangen. Gør dette i ca 100 km.

5: Din cylinder er nu kørt til. Du kan med fordel bruge vores guide til indstilling af karburatoren.

Fremgangsmåde for aluminiumscylinder

1: Sørg for at din dyse i karburatoren er lidt større end hvad du regner med at køre med.

2: Start motoren og lad den varme op. Kør derefter en stille tur på 50-60km. Giv den ikke mere end 1/3- 1/2 gas.

3: Din cylinder er nu tilkørt. Du kan med fordel bruge vores guide til indstilling af karburatoren.

Vi anbefaler i øvrigt at du ALTID lader motoren varme op inden du giver bundgas. En aluminiumscylinder har lettere ved at sætte sig, og derfor er det vigtigt at det er varmet op inden den får bundgas, og at den er indstillet rigtigt.

Gode råd

Afsæt en hel dag til tilkørsel. Det er bedst at tage det i en lang etape, og hvis det er en støbejernscylinder kan det godt tage et godt stykke tid.

52 Comments:

  1. Hej.
    Skal måske skifte cylinder på min Derbi Senda snart, som er en gear maskine.
    Den kan køre omkring 90 km/t.
    Man må vel godt køre hurtigt, bare i højere gear? Altså hvis nu jeg kører 80 i 6. gear, med lave/mellem-omdrejninger?

    • Hej Torben
      Tak for dit spørgsmål, og undskyld det sene svar.
      Du har helt ret. Det er ikke hastigheden det handler om, men at skåne cylinderen under indkørslen, så den bliver slidt rigtigt til. Så længe du holder igen med omdrejningerne, burde det ikke volde problemer.

      • Hej Dennis jeg har skiftet stempel på min sonic og ville bare høre om den stadig skal have samme tilkørsel som normal cylinder nu hvor det kun er stempel

        • Hej Emil
          Når du skifter noget mekanisk, er det noget nyt der “slider” mod hinanden, og derfor vil jeg anbefale du er forsigtig i starten. Du kan evt. bruge fremgangsmåden for alu.

  2. Dennis kan du fortale mig vist man giver fuld gas på et nyt cylinderkit hvad sker der så nu har jeg kørt 300km på mit er mit cylinderkit så kørt til

    • Hej Ole
      Det man risikerer ved at give fuld gas fra starten, er f.eks. at cylinderen/stemplet “sætter sig”. Simpelthen kiler sig fast mellem hinanden, og det betyder der ofte skal købes nyt af hvert. Dette er især et problem når man tuner, og kører med mere følsomme dele. Efter 300 km burde du sagtens kunne give fuld gas.

      • Dennis jeg har et spørgsmål fordi har læst mig frem til at tilkørelsen af cyl kit er forskelligt fra cyl til cyl men nu har min kammerat købt en 72 ccm cyl kit og er i tvivl om hvor meget den skal køres til med hensyn til kilometer

        • Hej Kasper
          Den største forskel ligger i om det er en cylinder i aluminium eller støbejern, da de to metaller opfører sig forskelligt – det kan du se her i guiden. Om den er 50-60-70-80 ccm eller mere, gørikke den store forskel. Husk også at få indstillet karburatoren korrekt 😉

  3. Jeg har monteret 70cc athena alu cylle.
    Efter de 60 km, kan jeg så bare give fuld gas?

    • Hej Lucas
      Ja det burde du kunne, hvis den altså er korrekt indstillet osv. Der er mange små ting der kan spille ind.

  4. hej jeg har lige købt ny alucylinder og ville spørge om man skal holde pause mellem de 50-60 km

  5. Hej
    jeg har en aprilia mojito 50 fra 2011
    Deres standard cylinder er virkelig sløv, og skal derfor skifte den. Hvilken ville du anbefale, og er der andre ting jeg skal tage højde for ???

  6. jesper jørgensen

    Skal man dyse Om og Hva sker der hvis man ikke gør det?
    Og hvad kan der ske hvis man ikke tager det i en lang etape
    (jeg tænker alucylle)
    ?

    • Hej Jesper
      Hvis du ændrer på indsugning/udstødning, skal du med al sandsynlighed dyse om ja. Hvis du ikke gør det, vil den ikke køre ordenligt, og i værste fald vil den drukne, eller stemplet kan sætte sig m.m.
      Du kan godt tage tilkøringen af alucylinder i mindre etaper, men vi anbefaler du gør det ad en gang, så den bliver gennemvarmet. Husk også altid at lade den varme godt op, inden du giver bundgas 🙂

      • jesper jørgensen

        Hej Dennis tak for svaret
        Jeg har standard udstødning på
        Men ejer før mig havde en underlagt yasuni på og har ikke dyset den Om siden jeg har skiftet udstødning

        • jesper jørgensen

          Er det nok at gå op i en 82 der sad kun en 80 i inden jeg skiftede

          • Hej Jesper

            Beklager det sene svar. Jeg ved ikke hvor meget du skal gå op, desværre. Du er nødt til at prøve dig frem 🙂

      • jeg har lige sat ny 50 ccm cylle min bigmag på jeg har givet den bundgas en max kørt 3 km så er det vel ikke for sendt at følge manualen

        • Hej Jesper

          Nej det er ikke for sent. Det du risikerer ved ikke at køre den til, er at den sætter sig, eller på anden måde går i stykker. Når det ikke er sket, så kan du sagtens starte tilkøringen nu..

  7. Heh j hej, jeg har lige skiftet fra 80cc til 50cc sport på min generic trigger jeg kører med 16 mm cabu med et stooort luftfilter og en 100
    Dyse og 15 tand jeg føler helt sindsygt at den sej trækker når jeg kommer op i 5 det må den vel ikke? Og den må ikke kører i for høje omdrejninger? Hvad må man så? Tak for hjælpen

    • Hej Phillip
      Du vil vel altid synes den er svagere og sejtrækker, når du kommer fra 80 cc ned til 50 cc. Jeg ved ikke umiddelbart hvad der er bedst, men jeg vil nok foretrække den sejtrækker i stedet for at motoren eksploderer eller falder fra hinanden 🙂

  8. Hej Dennis. Jeg har købt ny cylinder en 50 cc, til derbi senda 2011,kører 89kmh. Da jeg havde så småt kørt de 140 km, der begyndte jeg at give den gas, da jeg nåede på de 142 km, satte den sig så, da den gik ud, prøvede jeg så at starte den igen, den startede i første hug, og jeg kørte videre med de 30-40 kmh, så da jeg kom op på de 200 km, prøvede jeg igen. og der skete fuldstændig det samme, nu her i går da jeg havde kørt 270 km, skete der det samme igen, hvornår kan jeg så begynde at give gas?
    Skal jeg eventuelt give den noget olie i cylinderen? 🙂

    • Hej Nicklas
      Jeg beklager det sene svar. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg vil mene at hvis den sætter sig, er det ofte fordi den ikke forbrænder rigtigt, og ofte fordi den ikke smøres nok. Jeg ville ikke tøve med at give den ekstra olie til en start. Det kan også være der skal en større dyse i. Har du tilpasset dyse, udstødning m.m. i forbindelse med skiftet? Hvis du ændrer på motorens forbrænding skal du jo også ændre indsugning og udstødning, så det hele passer sammen 😉

    • henrik skovhuus

      smid 2-3% mere olie i og prøv igen 🙂

  9. Jeg har en piaggio vespa bravo som får ny cylinder nu. 38.2 mm så det er helt standard. Er det samme tilkøring som scooter? Det er en støbejerns cylinder.

    Vil gerne passe på den så den holder længe! 🙂

    • Hej Stefan

      Ja det er samme fremgangsmåde. En motor er en motor, næsten stort set uanset hvilken maskine den sidder på 🙂

  10. hej Dennis

    jeg køre hot 50 og har lige skiftet til malossi 50cc. hvor lang tid og hvor hurtigt må jeg køre?

    mvh sebastian

    • Hej Sebastian
      Jeg er desværre ikke lige ekspert på alle cylindre m.m., så jeg ved ikke om denne er alu eller støbejern. Jeg vil formode det er alu, men hvis du finder ud af det, så kan du følge guiden herover 🙂

  11. Jacob Wenmin Brandt Jeppesen

    Hej Dennis jeg har en Aprilia rs125 og har smidt en 154cc kit fra polini. Hvor mange km skal jeg køre før den er helt kørt til og hvor mange omdrejninger må jeg køre med???

    Mvh Jacob Wenmin

    • Hej Jacob

      Det ser ud til at dit kit er af aluminium, derfor bør du kunne følge fremgangsmåde for aluminiumscylinder herover.

      Hvis du er i tvivl så prøv at spørge hvor du har købt det 🙂

  12. Muzaffer taskin

    Hej Dennis har lige købt et brugt 70cc til en pgo hot 50 så skulle høre hvor meget jeg skal køre for at den ikke sætter sig
    Ham jeg har købt den af han har kørt den til

    • Hej Muzaffer
      Teoretisk set kan man mene 2 ting:
      A) Du behøver ikke køre den til, for det er den jo
      B) Den kan altid sætte sig – det er nemlig et spørgsmål om luft/benzin/olie blanding, hvor meget det køler osv.

      Spørger du mig personligt, så ville jeg gå med både livrem og seler, og køre den til – stort set som normalt. Det er trods alt et nyt setup, og dit stempel er måske et par 100-dele større eller mindre osv.

  13. Muzaffer taskin

    Hej Dennis hvad tror du man skal have i dyse når man har 70cc men standart kaburator

    • Hej Muzaffer
      Beklager jeg først ser beskeden så sent.
      Til andre der læser med, så gå nogle numre op i forhold til hvad der er i nu. Hellere for stor end for lille.

  14. Hej dennis jeg har lige skiftet min cylinder på min pgo hot 50 den køre 50 km/t hvor langt skal køre før den er kørt til så jeg bare kan give bund gas?

    • Hej Simon
      Det kan du læse lige ovenfor 🙂
      Det afhænger af om det er støbejern eller alu. Hvis du er i tvivl om det, så spørg der hvor du har købt den.

  15. Dav Dennis nu har jeg skiftet cylinder på min pgo dr big hvor mange omdrejninger må den få under tilkørsel

    • Hej Victor
      Jeg beklager det sene svar. Der gik lige juletravlhed i det hele.
      Det kommer an på hvilken type cylinder du har sat på. Er det støbejern, så 1/3 gas er det alu så 1/3 – 1/2 gas.

  16. hej er det bare ca 1/3 og 1/2 gas

  17. og skal men blande benzin efter tilkøring når man har 50cc sport

    • Hej Jamie

      Ja hvis det er støbejern så er det 1/3 gas et stykke vej, derefter 1/2 gas et stykke vej, og der skal ikke blandes mere olie i end normalt. Det ved jeg dog ikke om din cylinder er.

      Hvis det er alu er det dog anderledes. Den er hurtigere kørt til.

      Er du i tvivl om det er alu eller støbejern, så smid en magnet på. Hvis den er magnetisk er det støbejern.

  18. hej har en scooter med 70cc og gg og pf men hvilken dyse tror i jeg skal ha i når jeg køre til PS der er malossi sport 70cc

  19. Spørgsmål
    Når man har tilkørt sit nye cylinder, skal man så stadig hælde 2% benzin på scooteren?

    • Hej Dennis

      Det kommer egentlig an på om din scooter selv blander via en oliebeholder. Det gør de fleste, og så er det ikke nødvendigt at blande ekstra i. Grunden til man blander den lidt ekstra tyk, er at sikre den ekstra smørelse under tilkøring.

  20. Jakob Sørensen La Cour

    Jeg har en 4-takt scooter.
    Jeg har købt en 70cc og vil hører hvor meget jeg skal dyse op, bare sådan cirka.

  21. Hey Dennis jeg har lige købt 70cc i Støbejern ville bare høre hvordan man køre den til og hvor stor en dysse jeg skal sterte med?

    • Hej Alexander
      Følg du bare fremgangsmåden for støbejern, som beskrevet her på siden.
      Hvor stor en dyse du skal op i, ved jeg ikke lige. Spørg evt. der hvor du har købt din cylinder, eller på et forum hvor der sidder en masse kloge mennesker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *