Montering af sidestøttefod

Det er nemt at montere en sidestøttefod på sin scooter. Den gør det nemmere at stille sin scooter fra sig, især hvis det er en stor scooter. Her er hvad du skal bruge:

  • En sidestøttefod (i dette tilfælde er det et kit, der også indeholder fjeder)
  • En bolt
  • En låsemøtrik

Mange scootere er lavet til at kunne montere en sidestøttefod fra fabrikken. Der skal blot købes en støttefod, som f.eks. denne til en PGO Comet. Det skal lige siges at dette “kit” blot indeholder støttefoden samt fjederen. Derudover har jeg fra egne gemmer fundet en 10mm bolt, samt låsemøtrik.

Sidestøttefod 1

Nu til monteringen. Som sagt er mange scootere lavet til en sådan støttefod fra fabrikken. Dette er også tilfældet med en Comet. Støttefoden er lige til at montere lidt foran den originale.

Sidestøttefod 2

Støttefoden skal vende med “splitten” (den til at montere fjederen på) udad. Det er til at se sig ud af.

Sæt bolten i. Der er i dette tilfælde et gevind på støttefoden, som er lakeret indeni. Derfor er det en god idé at tage et gevindskæresæt eller lignende, og lige ridse gevindet op. Hvis støttefoden har meget svært ved at komme på, kan man også slibe lidt af malingen på indersiden af hullerne af med lidt sandpapir.

Sidestøttefod 3

Når bolten er skruet i, så læg mærke til den ikke må spændes alt for meget, da støttefoden skal kunne bevæge sig. Sæt dernæst møtrikken på, på bagsiden. Læg mærke til at det blå materiale (det kan være andre farver) skal vende væk fra hovedet på bolten.

Sidestøttefod 4

Tag to 17”er nøgler, og hold på bolten mens du skruer møtrikken fast – ikke omvendt da støttefoden skal kunne bevæges.

Sidestøttefod 5

Nu til det sværeste ved det hele – fjederen. Jeg synes personligt at den nemmeste måde at montere denne på, er at sætte den på toppen først, og derefter skubbe den ned med en skruetrækker.

Sidestøttefod 6

Tillykke, støttefoden er nu monteret!

Sidestøttefod 7

4 Comments:

  1. Hvad har du så af råd, hvis den skide fjeder skal ind igennem et lille hul på benet ??.

    Har fanme bøvl med at sætte ny fjeder på den.

    • Hej Thomas
      Jeg har haft held med enten at bruge en skruetrækker til at sætte gennem hullet på foden og på fjederen, og “vippe” den ind over. Eller bruge en tang og trække/lirke den på plads.
      Fjederen er meget stram, så det kræver råstyrke og held. Jeg synes det er nemmest når foden er oppe, men det skifter muligvis fra model til model.

  2. Dennis Nielsen

    Hej er der nogen der har et billede af hvordan den fjeder skal side på centerstøtteben på en Digita fra Thansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *