Højglanspolering

Her finder du hele 2 forskellige metoder til højglanspolering. Nummer 1 er den “hårde” men billige metode, hvor nummer 2 er den dyrere, men til gengæld nemme metode.

Højglanspolering 1

Du skal bruge:

  • Smergellærred (ca. korn 240, og 600).
  • Vandslibe sandpapir (ca. korn 120, 300, 600, 1000 og 1200).
  • Autosol.
  • Sprit.
  • En polereklud, eller en polerebold.
  • Evt. en stålbørste.

1: Hvis der er meget jord, skidt o.lign. på det du vil polere, tager du stålbørsten og får det værste skidt af.

2: Når dette er gjort, går slibningen igang. Først med smergellærredet for at få evt. malingrester og andre lignene ting af, start med korn 240 og afslut med korn 600. Derefter tørrer du det over med en gang sprit!

3: Så går du igang med vandslibepapiret. Start med korn 120. Der skal bare slibes og slibes. Når du synes du har slebet nok med det, går du videre op til korn 300, og sådan bliver du ved! Det starter med at være grimt og ridset, men ligeså snart du er opppe i korn 1000 og 1200 begynder det at blive blankt.

4: Når du mener det er fint og blankt, uden ridser, tager du polerekluden eller -bolden, og smører Autosol ud på emnet du har slebet. Så begynder du bare at polere!

5: Nu begynder du at kunne se resultatet af langvarigt og hårdt arbejde!

Højglanspolering 2

Du skal bruge:

  • Autosol.
  • En polereklud eller polere bold.
  • En person der kan glasblæse, hvis du ikke selv kan.
  • Evt. Vandslibe sandpapir (ca. korn 1000-1200).

1: Du får glasblæst emnet/emnerne du vil polere.

2: Hvis du vil have det meget fint, og utrolig glat, tager du her vandslibe sandpapiret (korn 1000) og begynder at slibe. Så går du op til korn 1200 når du ikke synes det behøves mere med korn 1000.

3: Herefter tager du polere kluden/bolden og smører Autosol ud på emnet/emnerne, og begynder at polere. Så skulle det gerne blive meget blankt, og utrolig flot!

HUSK: Når man arbejder med vandslibe sandpapir skal man HELE tiden have vand på, ellers ridser det, og det er jo ikke hensigten!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>