Tilkøring af cylinderNår du har monteret en ny cylinder og/eller stempel skal det køres til, så det ikke overbelastes eller sætter sig. Her får du to udgaver til tilkørsel, hvor forskellen afhænger af typen af cylinder. Det skal du bruge uanset cylinder:
Hvis du ikke ved om din cylinder er af støbejern eller aluminium, er tommelfingerregelen: Standard op til sportscylinder er støbejern, mens semi-racing og opefter er aluminium. Er du i tvivl kan du tjekke det ved at sætte en magnet på cylinderen. Er den magnetisk er det støbejern. Fremgangsmåde for støbejernscylinder1: Sørg for at din dyse i karburatoren er lidt større end hvad du regner med at køre med. 2: Start motoren og lad den varme op. Tag derefter en stille og rolig tur på ca 50-60 km. Her giver du ikke mere end 1/3 gas. 3: Når du har klaret de første 50-60 km, må du begynde at give lidt mere gas. 1/2 gas i ca. 150 km hvor du med jævne mellemrum giver den fuld gas i 3-4 sekunder. 4: Nu må du begynde at give den mere gas. Dog skal du stadigvæk passe på med bundgas i alt for lang tid af gangen. Kør stadigvæk med 1/2 gas, men nu begynder give bundgas i ca 10 sek ad gangen. Gør dette i ca 100 km. 5: Din cylinder er nu kørt til. Du kan med fordel bruge vores guide til indstilling af karburatoren. Fremgangsmåde for aluminiumscylinder1: Sørg for at din dyse i karburatoren er lidt større end hvad du regner med at køre med. 2: Start motoren og lad den varme op. Kør derefter en stille tur på 50-60km. Giv den ikke mere end 1/3- 1/2 gas. 3: Din cylinder er nu tilkørt. Du kan med fordel bruge vores guide til indstilling af karburatoren. Vi anbefaler i øvrigt at du ALTID lader motoren varme op inden du giver bundgas. En aluminiumscylinder har lettere ved at sætte sig, og derfor er det vigtigt at det er varmet op inden den får bundgas, og at den er indstillet rigtigt. Gode rådAfsæt en hel dag til tilkørsel. Det er bedst at tage det i en lang etape, og hvis det er støbejernscylinder kan det godt tage et godt stykke tid. |