ScootZone.dk on Facebook

Tre knallertdrenge kørte mand ihjel

En 17 årig dreng med to passagerer på sin knallert, ramte et ægtepar der var ude at gå tur onsdag aften. Manden mistede livet.

Det sker tilsyneladende under en overhaling på Skjoldhøjstien i Tilst ved Aarhus. Manden på 77 år, blev dermed påført både kraniebrud og indre blødninger i hjernen. Knallertkøreren slap dog med knubs, og blev indlagt til observation for hjernerystelse.

Politikommissær ved Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, udtaler at knallerten højest sandsynligt har kørt for hurtigt, mellem 50 og 60 km/t. Den 17-årige dreng vil endvidere blive sigtet for uagtsomt manddrab. Torsdag formiddag overvejer jurister ved Østjyllands Politi om den 17-årige skal varetægtfængsles.

Kilde: Ekstrabladet.dk