ScootZone.dk on Facebook

Fuld knallertkører blev voldelig

Da en 21-årig mand opdagede en knallertkører der slingrede ret meget i Viby, valgte han at ringe til Politiet. I første omgang skulle han blot følge efter knallertkøreren, til Politiet nåede frem. Da den 60-årige stoppede på Åhavevej var Politiet endnu ikke nået frem.

Den 21-årige valgte derfor at tilbageholde manden, men i samme øjeblik som Politiet nåede frem valgte knallertkøreren at slå den 21-årige, samt give ham en skalle. Han blev derfor anholdt for både spritkørsel og vold. Jesper Drejer, vicepolitikommissær fra Østjyllands Politi udtaler: "Jeg synes, det er flot af den unge mand har været opmærksom og kontaktet politiet, men det er noget af en voldsom reaktion, den ældre mand kom med."

Kilde: Jyllands-Posten