ScootZone.dk on Facebook

Mandlig knallertkører blev kørt ned af ukendt kvinde

En 70-årig mand blev i onsdags kørt ned i rundkørslen Odensevej/Hylkedamvej i Gelsted på Fyn. Manden var på vej rundt i rundkørslen, hvor den kvindelige bilist overså sin vigepligt, og kørte manden ned, der endte med lidt knubs og 2 brækkede tommelfingre.

Efterfølgende snakkede de to sammen, men midt i forvirringen kørte den kvindelige bilist, uden at efterlade navn og nummer. Politiet i Middelfart vil derfor meget gerne høre fra folk der kender noget til ulykken, eller kvinden i bilen. De kan kontaktes på tlf. 114.

Kilde: Fyens.dk